Pulsprogrammet

Hvad er Pulsprogrammet?

Hippocampus - her lagres viden og hukommelse

Pulsprogrammet er opbygget ud fra en helhedstænkning om bevægelse gennem hele dagen og ikke kun begrænset til fysisk træning, hver morgen. Pulsprogrammet er først og fremmest LÆRINGSPARATHED!

For at forstå teorigrundlaget for Pulsprogrammet, skal vi starte med at kigge på hjerneforskningen.

Gennem de seneste 10-15 år er der sket en voldsom videnseksplosion indenfor hjerneforskningen. Vi har på ingen måde kortlagt og forstået alle processer i hjernen, men vi har efterhånden en dybere og dybere forståelse af, hvad der foregår med hjernen og dens processer, når vi skal lære. Hvor læring bliver lagret og gemt samt bevægelsens betydning og påvirkning på hjernen og dens udvikling, ved vi en del om. Vi ved med andre ord, at gode læreprocesser understøttes signifikant med brug af bevægelse. Derud over kan en lang række livsstils- og aldersbetingede udfordringer forebygges gennem et aktivt liv. Læs blandt andet konsensrapporten fra 2016 her.

Med moderne teknologi kan vi nu se, måle og veje, hvad der sker i hjernen, når vi udsætter den for diverse stimuli herunder bevægelse.

Hjernen

Vores hjerne består af ca. 80 mia neuroner/celler, når den er fuldt udvokset. Hver hjernecelle har tusindvis af forbindelser.

Det vi går efter med Pulsprogrammet er en decideret påvirkning og stimulering af hjernens egne signalstoffer, kaldet neurotransmittere, hvilket kickstarter en lang række processer, der blandt andet også har indvirkning på dannelsen af nye forbindelser i hjernen, kaldet neurogenese. I denne proces har forskere fundet frem til et protein, der hjælper dannelsen af nye celler i hjernen. Dette protein kaldes BDNF (Brain Derived Neurotrofic Factor). Hjernen er med andre ord formbar (plastisk), hvilket gør den i stand til at tilpasse sig og lære livet igennem. Ved at være fysisk aktiv, dannes der dermed nye celler i hjernen, hvilket bremser aldringsprocessen og holder hjernen frisk og skarp livet igennem. Dette gøres dog ikke uden også at udfordre sig selv og sin hjerne kognitivt. Der skal så at sige fyldes noget ind i de nye celler - ellers forgår de. Det hjernen ikke skal bruge til noget, skiller den sig af med igen.

Pulsprogrammet er således bygget op omkring 2 bærende principper. Læs om dem her.

Pulsprogrammet er læringsparathed. Elevens fokus og opmærksomhed boostes. 20 min. middel til intens aktivitet 3-5 gange om ugen. Disse træningspas har en effekt på hjernen og dermed vores forudsætninger for at lære og trives. Efter ganske få minutter begynder hjernen at danne dopamin, hvilket også benævnes som menneskets belønningssystem, og har indvirkning på motivation. Derud over dannes der blandt andet noradrennalin (energi, koncentration, fokus) og serotonin (hukommelse, veltilpashed, lykke). Tilsammen har disse 3 neurotransmittere betydning for humør og kognitive funktioner. Særdeles vigtige komponenter for trivsel og læring.

Samspil af neurotransmittere - dopamin, noradrennalin og Serotonin
Hjernecelle med dens udløbere - axon og dendrit
Centralnervesystemet1: Storhjernen2: Lillehjernen3: Hjernestammen

Motorik

Kroppen styres af hjernen. Ca. 80% af hjernes samlede kapacitet og energi bruges på at styre og overvåge kroppen og alle dens funktioner.

Alle nye opgaver, herunder nye bevægelser, planlægges og styres i de motoriske centre i Storhjernen (1). Når hjernen efterhånden genkender motoriske mønstre, lagres de i Lillehjernen og herefter kan man tale om automatisering af bevægelser. Bevægelse stimulerer hjernens opbygning og vedligeholdelse bl.a. gennem myelinisering.

Jo flere bevægelser og bevægelsesmønstre, der kan automatiseres, jo mere hjerneenergi kan man dermed frigøre og rette mod andre aktiviteter som f.eks. social læring, fag i skolen m.m. Alle disse bevægelser og indtryk samles og koordineres i hjernen gennem vores forskellige sanser - denne proces kaldes sanseintegration. Understimulerede sanser kan give motoriske udfordringer i form af balancebesvær, dårlig koordination, indlæringsvanskeligheder, sociale udfordringer, sproglige vanskeligheder m.m.

Hermed kan det fastslås, at jo bedre barnets motorik er, jo bedre muligheder har det for at trives (være i sin krop) - socialt, kognitivt, fysisk og psykisk. Barnets forudsætninger for at tilegne sig læring og kompetencer forøges.

Forskning har endvidere dokumenteret, at børn med god motorik har flere venner (de er bedre legekammerater), lærer bedre i skolen og klarer sig generelt bedre på alle parametre.

Pulsprogrammet understøtter motorisk udvikling.

Pulszoner og teknologi

En vigtig del af Pulsprogrammet er brugen af pulsmåler. Alle elever har en pulsmåler/pulsbælte på for at tydeliggøre, både overfor eleven selv men også læreren, at pulsen ligger i den rette zone.

Forståelsen af hjernen og dens processer knytter an til, hvordan der praktisk arbejdes med Puls. Målet er, at elevernes puls ligger i det område, der kaldes grøn zone - hvilket svarer til 70-80% af max-puls. Målet er endvidere, at eleverne ligger i denne zone ca. 20 min. At ligge i denne zone aktiverer ovennævnte processer i hjernen. Eleven må gerne ligge i gul, men aktiviteten må ikke være for hård (eller let) da man derved risikerer enten træthed eller i det hele taget manglende effekt.

Eleverne skal gå til undervisning med en vågen og parat hjerne efter pulstræning.

Elevens puls udregnes således: 220 minus alder.

Pulszoner:

  • Hvid zone: 50-60%
  • Blå/turkis zone: 60-70%
  • Grøn zone: 70-80%
  • Gul zone: 80-90%
  • Rød zone: 90-100%
Activio pulsmåler

Relationer

Motion og bevægelse gør det ikke alene. Der er en lige så stor grad af fællesskab (se Værdigrundlag) knyttet til Pulsprogrammet. Det er alt andet lige sjovere at være fysisk aktive sammen, hvad enten det er holdspil, fangeleg, cirkeltræning, etc.

Pulsprogrammet giver lærer/pædagog og elev mulighed for at være sammen på en anden måde end den, man traditionelt finder i klasselokalet. Daglig morgenbevægelse kickstarter det gode humør og de bærende relationer, som både elever og lærere skal bygge deres læringsrum op omkring. Derfor får Puls også ekstra værdi, når lærer eller pædagog er med til morgenaktiviteten.

For at blive dygtig til alle de fag og aktiviteter, der knytter sig til det at gå i skole, skal man således have gode, stabile, trygge og tillidsfulde relationer til sin lærer/pædagog og klassekammerater. Disse styrkes gennem Puls og er forudsætninger, på lige fod med at fysisk god form, for at kunne lykkes med at lære og trives.

Data

Brug af data bliver en endnu større del af vores allesammens liv. Vi omgiver os med udstyr, der kan producere data. Hvorfor? For at optimere de processer, vi hver især er optaget af.

Ligeledes gælder det for Pulsprogrammet, som er en metode til at fremme trivsel og læring i skolen. "Data drives decisions". Ved brug af pulsmåler, som beskrevet ovenfor, får læreren en direkte evaluering af elevens indsats i aktiviteterne og systemet samler ligeledes data på træningspas.

Opsamling af data, så som konditest, i løbet af skoleåret, vil give underviseren en pejling på, om eleverne forbedrer sig. Undersøgelser fra USA viser, at jo bedre en elevs fysiske form er (hjerneeffekter), jo bedre klarer han/hun sig også fagligt. Disse undersøgelser bekræftes igen og igen, når man kigger på, hvordan fysisk aktive mennesker klarer sig i kognitive tests sammenlignet med inaktive kontrolgrupper.

Langhøjskolen samarbejder med Just Human, HolmrisB8 og Hummel. Visionen er at bane vejen for alle børns ret til bevægelse hver dag i folkeskolen.