Implementering

Do´s and dont´s

At implementere en læringsfilosofi af denne karakter kræver strategi, målbevidsthed, tålmodighed og tolerance.

Der findes desværre ikke en formular på, hvordan den bedste implementeringsproces opnås. At udvide en organisations selvforståelse, tager tid og skal overvejes nøje, da det er altafgørende at få medarbejderne med "ombord". Vaner er svære at bryde for alle mennesker, og når der kommer en tænkning ind fra højre, der bryder med, forstyrrer eller udfordrer den læringsforståelse, man som lærer altid har lænet sig op ad, skal der tid til for at kunne omstille sig og adoptere det nye.

Som med alt andet nyt, kræver en ændring af denne karakter ledelse. Ledelse sådan, at der både rettes fokus på det, man vægter som vigtigt for sin skole, men i lige så høj grad rammesættes gennem lovgivning.

Hvordan får man medarbejderne til at agere ambassadører for et nyt koncept som Pulsprogrammet? Igen ikke simpelt at svare på, da alle medarbejdergrupper er forskellige. Al (ny) udvikling kræver ledelse og styring. Her taler jeg ikke om kontrol men ledelse af processen.

Ligeledes er det vigtigt at fastslå, at ex. Pulsprogrammet ikke er en universel sandhed men en del af en større og bred satsning på mere bevægelse. Fokus må aldrig blive for snævert, sådan at Pulsprogrammet bliver for de få og en lille eksklusiv klub for særligt udvalgte. Programmet kalder på en kontinuerlig drøftelse og tilpasning uden dog at gå på kompromis med de bærende principper.

Forskning

Syddansk Universitet samarbejder med Langhøjskolen om at udbrede kendskabet til Pulsprogrammet. Forskere fra SDU har været på skolen ad flere omgange for at indsamle data på, hvordan det er lykkes Langhøjskolen at implementere Pulsprogrammet. Empirien består af observationer af pulstræning og klasseundervisning samt interviews med medarbejdere og elever. Rapporten kan læses her (endnu ikke udgivet).

Baggrunden for forskningsprojektet skal findes i, at særligt bevægelse på mellemtrin og udskoling har været en stor udfordring for langt de fleste skoler at finde en løsning på. I reformens første par år lagde skolerne hårdt ud og forsøgte med en masse tiltag, men disse initiativer er efterhånden ebbet ud. Vil du vide mere om, hvordan det er gået med bevægelse i reformen, kan du læse mere her.

Pulsprogrammet har mange fordele og således også mange afkast. Opmærksomheden er stor fra både udland men også nationale og lokale aktører. Københavns Universitet har gennemført forskning på Langhøjskolens 1. klasser ift. Læsning og Bevægelse. Dette projekt hedder Playmore. Projektet har som sådan ikke noget med Pulsprogrammet at gøre, men selve opmærksomheden omkring Langhøjskolens arbejde, har ledt Københavns Universitet på sporet.

Ligeledes har skolen siden 2017 stået til rådighed overfor adskillige studerende, der har efterspurgt at skrive deres afsluttende projekter med afsæt i Pulsprogrammet.

I 2017 lykkes det Langhøjskolen at vinde Hvidovre kommunes Innovationspris med Pulsprogrammet.